
Hvorfor denne blog?
Jeg elsker mode, mad og boligtips lige så meget som andre kvinder, jeg har da også rigeligt brug for peptalks om, hvordan jeg bliver en meget bedre mig, men ved jeg nok om alt dette til at lave en blog om det?....... Nej! Ved jeg en masse om, hvordan det er at føle sig uperfekt?....... Også i den grad!
Bloggerverdenen er smæk fuld af søde, smukke, unge piger, der deler ud af deres visdom og lægger det ene misundelsesværdige billede op efter det andet, og jeg synes oprigtigt talt, at de er enormt skønne, og jeg håber de aldrig mister deres positive tilgang til tilværelsen.
Jeg må desværre erkende, at sådan ser mit verdensbillede langt fra ud. Bevares, jeg prøver da at være positivt indstillet og tage hvad der kommer med et smil og oprejst pande, det lykkedes mig bare forbandet langt fra altid.
Min kæreste synes ikke jeg er ret god til at være positiv, og ja, det ville måske nok være en underdrivelse at påstå, at det til tider falder mig rigtig svært, jeg er bare et ultimativt stort brokkehovede med en ganske veludviklet "nej-hat".
Jeg prøver som sagt at være positiv og dermed opmærksom på mit "brokke-niveau", men hvor skal jeg så kanalisere al min fandenindvoldskhed og mine øv-følelser hen? I denne blog så klart! Jeg kan da ikke være den eneste, der til tider får en kende lange jader af, at alting helst skal være lyserødt og med tre slags filter.
Dette er altså baggrunden for denne blog. Den skal være et frirum, hvor det skal være okay at skrive om, hvor trælse livets banaliteter nogle gange kan være i en hverdag, hvor ikke alt tåler at blive klasket op på ens Facebook side.
Sååå... Velkommen til min blog, tag godt imod den, grin af den, vend det hvide ud af øjnene af den, gør hvad i vil, men I skal vide, at alt der skrives her, kommer lige fra hjertet.... Uden filter!
Jeg vil elske at høre fra andre der har det ligesom mig, så har du en god historie, kommentarer til mine indlæg eller bare brug for at brokke dig lidt, så skriv til mig.
Jeg sætter naturligvis pris på, at alt foregår i god og ordentlig tone.
De kærligste hilsner Darlene

Mig i punktform
I får lige lidt uinteressant info om mig, og for jeres skyld vil jeg gøre det kort. Jeg vil derfor liste mit liv op i punktform, og prøve ikke at blive overrasket over, hvor kort og kedelig listen bliver.
- Født i 1980
- Bor i et dukkehus
- Har en kæreste og seks katte..... Ja du hørte rigtigt.
- Er igang med en administrativ uddannelse
Elsker at:
- Skrive
- Brokke mig
- Ligge i ske med en kasse småkager
Bonusinfo:
- Storforbruger af fnugruller
-
-
- Kan ved Gud grød ikke komme i tanke om mere......!