top of page

Jeg ved, hvem de er..... Tror jeg nok.

  • Darlene
  • 16. aug. 2015
  • 2 min læsning

Hvem byggede pyramiderne? Hvad er Bermudatrekanten for en størrelse? Hvordan hulen fik de slæbt alle de tons tunge bautasten på plads i Stonehenge?

Blot et lille udpluk af nogle af verdens store mysterier, men har I overvejet, at et af de aller største mysterier finder sted i jeres køkken lige nu.... Ja faktisk hver eneste dag?

Det undrer mig faktisk, at Illustreret Videnskab eller National Geographic ikke har taget fat i emnet noget før, men når nu de ikke gør det, ja så må jeg jo gøre min pligt som ansvarlig samfundsborger og få belyst dette mysterie, og det med et spinkelt håb om, at der vil blive afsat en anseelig portion forskningsmidler, for jeg mener fakitsk, at dette er ret interessant.

Vi kender det godt alle sammen...... Du står i køkkenet, tunsalaten skal naturligvis i en dertil indrettet plastikbøtte, så du ikke hørmer køleskabet til. Efter ca. 10 minutters intens søgen i skabe og skuffer, må du med stor ærgelse indse, at låget der passer til førnævnte plastikbøtte simpelthen er pist forsvundet.

Her er det så, at jeg vil have nogle kompetente folk på banen, for hvor i alverden forsvinder de hen? Jeg tror ikke på nisser, og det kan umuligt være fordi, at jeg er et rodehovede, ej heller er jeg den store konspirationsteoretiker, men jeg mener, at der må være tale om en form for overjordisk aktivitet.

Skal jeg mon folde mig en foliehat? Og hvad bruger de mine plastiklåg til?

Hvis vi nu alle sammen står sammen og starter en underskriftindsamling, så kan det være at regeringen vil lytte til os, så vi kan få gjort en ende på denne indvadering af vores liv, og når de så er færdige med det, så kan de jo passende undersøge, hvor alle verdens sokke- og vantemakkere er forsvundet hen.

Så hvad siger I folkens.... Starter vi på mandag?


 
 
 

Comentários


Følg os
  • Twitter Basic Black
  • Facebook Basic Black
  • Google+ Basic Black
Seneste indlæg

© 2023 by Glorify. Proudly created with Wix.com

bottom of page