Velkommen i de voksnes rækker
- Darlene
- 4. okt. 2015
- 2 min læsning
Hvornår bliver man officielt voksen? Når man bliver konfirmeret, og alle ønsker én velkommen i de voksnes rækker? Når man bliver 18 og stifter sit første forbrugslån? (var det bare mig?) Eller når man bliver 21 og betaler sit alt for dyre forbrugslån af med sin børneopsparing? (var det også bare mig?) Fik man et Tillykke-du-er-voksen-diplom? For så tror jeg ikke, jeg var der den dag...

Hvad er egentlig definitionen af en voksen? Jeg er 35 år gammel, og på rigtig mange punkter føler jeg mig slet ikke voksen. Som barn var man overbevist om, at visdom kom med alderen, og nøj, hvor var mennesker på 35 bare møg-gamle... Det vil jeg så gerne skrive under på ikke passer, for jeg er hverken vis eller gammel, og det kan jeg bevise.
Jeg har først for nyligt fundet ud af, hvad jeg vil være, når jeg bliver stor og er derfor i fuld gang med min uddannelse... Ikke særlig voksent.
Jeg har ikke børn, og er heller ikke sikker på, at jeg burde få det, for jeg kan ikke engang huske mine egne vitaminpiller?
Skal voksne og fornuftige menneske ikke have helt styr på deres selvangivelser og kontoudtog....
Jeg hader hader hader at lægge arm med de ting, og lige som jeg tror, at nu har jeg styr på det, så kommer der 47 andre ting ind fra siden, jeg skal tage stilling til...
Med eller uden Kasko på bilforsikringen? Hvilket parti skal jeg stemme på? Økologi vs. ikke økologi? Og så forventes det endda, at jeg står på mål for de valg jeg tager, og at jeg kan stå ved mine meninger, værdier og holdninger... Jeg mener... Det er sgu da svært!
Jeg lærer noget nyt hver evig eneste dag, og nogle gange betyder det, at jeg får øjnene op for verdenen uden for min egen lille andedam og må derfor tage stilling til tingene på ny, og det kan i nogles øjne virke naivt... Men hvis det at være voksen betyder, at man har dannet sig en færdig og ufleksibel skabelon for, hvordan man mener verden skal se ud, så gider jeg altså ikke...
Jeg vil være ambassadør for mit eget liv... Have lov til at skifte mening 1000 gange, synes at budgetter er røvsyge og være okay med, at jeg, selvom jeg er forældreløs, en gang i mellem har brug for en voksen... Eller måske en støttepædagog...
En ting er helt sikkert, jeg pjækker den dag de deler Tillykke-du-er-gammel-diplomer ud!!!
Comments